Rapidball - spillet

Rapidball er en ketchersport, der spilles på en almindelig squashbane, men med anderledes ketchere og bolde.

Ketcheren har et større hoved end en squashketcher, og bolden er både større og springer højere end en squashbold.

Det er nemt at komme i gang med rapidball. Ketcherhovedet sidder tæt ved hånden, og bolden er nem at følge. Bolden er også tilbøjelig til at springe langt ud fra væggene, så spillet kan holdes i gang. Bold og ketcher kan også virke genkendelige for folk med f.eks. tennisbaggrund.

Duellerne i rapidball er typisk lange. Det giver masser af sved på panden. Men belastningen på knæ, hofter og andre led er lille, bl.a. fordi man som regel kan slå til bolden i hoftehøjde. Dermed er rapidball også attraktivt for udøvere af andre former for ketchersport, hvis kroppen ikke kan holde til samme udfoldelser som tidligere – men som hader tanken om at skulle give afkald fornøjelserne med en kvikt ketcherspil.

Rapidball Intro

Rapidball i aktion

Denne video er fra Danmarksmesterskaberne i rapidball i oktober 2017, en kamp mellem Christian Frølund (blåt) and Jens Chr. Hansen (hvid)

Rapidball baggrund

Rapidball blev skabt omkring årtusindskiftet af Peter V. Haighton. Han havde dyrket squash i over 35 år og mærkede det slid på kroppen, der følger med at spille flere gange om ugen år efter år.

Han ønskede ikke at stoppe med at spille men søgte en ketchersport, der var mindre krævende for kroppen end squash, og resultatet blev rapidball.

Rapidball spilles først og fremmest på Mallorca hvor spillet er udviklet, men dyrkes også i det øvrige Spanien og rundt om i verden.

Mere baggrund

Du kan læse mere om baggrunden for rapidball i bogen Racket Wars: Guide Book To All The World's Racket Sports af Leon Jackson Jr. Den fås bl.a. på Amazon.com som e-bog.

Du kan læse uddrag her.

Hvad du behøver for at spille rapidball

 Bortset fra det åbenlyse - adgang til en squashbane og passende beklædning og indendørs sportssko/squashsko - skal du bruge en ketcher og en bold.

E-force ketcher med Penn og Ektelon balde fra  racketball. Boldene springer længere, når de rammer gulvet eller væggene.

Ketcheren

Rapidball-ketcheren har et større hoved og meget kortere håndtag end en squashketcher. Det er den samme ketcher, som bruges i amerikansk racquetball og engelsk racketball ("Squash 57").

Bolden

Til Rapidball kan man bruge samme bold som i den amerikanske ketchersport raquetball. Den findes i flere farver, som dog er ret ens at spille med. Boldens opspring ved lodret fald mod gulvet er ca. 70%.

Som en alternativ, knapt så ”vild” bold kan den officielle bold fra amerikansk Four Wall Paddleball anbefales. Den er en anelse større (som en tennisbold), men har et lidt mindre opspring, hvilket gør den mere forudsigelig og nemmere at spille. Ved lodret fald på gulvet er boldens opspring ca. 50%.

Dunlop ketcher med Gearbox bolde fra Four Wall Paddleball. Disse bolde er på størrelse med tennisbolde og har et lille hul (punkteret), hvilket resulterer i mere moderate opspring

Rapidball regler

Reglerne i Rapidball ligner meget reglerne i squash, men de er langt enklere.

Serven

Serveren har ét serveforsøg og skal på skift serve fra højre og venstre side med mindst et ben inde i serveboksen.

Bolden må dog ikke kastes op i luften men skal i stedet studses i gulvet. Når den springer op fra gulvet, skal den slås direkte op på forvæggen over servelinjen.

Bolden skal komme tilbage fra forvæggen og ramme gulvet inde i modstanderens modtagefelt, inden den eventuelt rører side- eller bagvæg. Hvis bolden rammer en af de røde linjer, regnes det som fejl. Det samme gælder, hvis den rammer side- eller bagvæg før gulvet.

Servereturnering

Modtageren kan vælge at flugte til serven eller at returnere bolden før eller efter at den har ramt bagvæg eller sidevæg.

For servereturneringen og alle efterfølgende slag gælder, at bolden må ramme bagvæggen og sidevæggene før den rammer forvæggen. Den må kun røre gulvet en gang, før den returneres.

Pointscore

Alle bolde giver point, uanset hvem der server, undtagen hvis der spilles en ”let” (ombold).

En duel vindes, hvis modstanderen ikke formår at slå bolden tilbage på forvæggen, enten direkte eller via andre vægge, før bolden har rørt gulvet to gange.

Score

En kamp spilles normalt bedst af 5 sæt til 8 points. Ved stillingen 7-7 vælgere modtageren, om der skal spilles til 8 eller til 10. Andre scoresystemer kan forekomme, f.eks. som i squash bedst af 5 sæt til 11, eller bedst af tre sæt til 15, hvor kun serveren kan score point.

Banen

1. Forvæg eller frontvæg
2. Sidevæg
3. Øvre udelinje
4. Servelinje
5. Serveboks
6. Midterlinje
7. “Tinnet” – bolden ”nede”
8. Kortlinje eller halvlinje

Forstyrrelse

Spillerne skal gøre alt, hvad de kan, for altid at spille bolden med sikkerhed for øje. Den spiller, som netop har spillet bolden, skal flytte sig af vejen for at give modstanderen plads til at kunne se bolden og spille den.

Forsætlig blokering af modstanderens direkte vej til bolden giver point til modstanderen.

Slår en spiller til bolden, før den har ramt bagvæggen, og rammer han derved modstanderen eller hans ketcher med bolden, giver det altid point til modstanderen, som bliver ramt, med mindre modstanderen bevidst placerer sig i skudlinjen i den hensigt at blive ramt af bolden for at vinde pointet.

Rammer en spiller modstanderen eller hans ketcher med bolden, efter at bolden først har ramt bagvæggen, er der altid ”let” (bolden spilles om, uden at stillingen ændres).

Hvis en spiller slår bolden, så den rammer ham selv eller går mellem hans egne ben, inden modstanderen har slået til bolden, giver det altid point til modstanderen.

I alle andre tilfælde af forstyrrelse spilles en ombold (”let”). Selv om spillerne kommer til at stå i vejen for hinanden, er det i reglen muligt at spille videre, fordi man f.eks. kan vente til bolden kommer tilbage fra bagvæggen.